Tandemspring
| Du modtages på springplads på Tirstrup lufthavn af en af vores tandemmastere, som gennemgået tandemuddannelse og har mere end 500 spring. Han briefer dig i springet, svarer på spørgsmål og hjælper dig i udstyret.
Efter ca. 20 minutters gennemgang og forberedelse på jorden er det tid til at gå til flyveren. Flyvningen til exithøjde tager 20-25 minutter. På vejen op gennemgår I springet en sidste gang sammen, men der vil også være masser af tid til at nyde flyveturen og udsigten over Djursland. Når flyet nærmer sig exithøjde ordner tandemmasteren de sidste forberedelser. Nu er det tid til at springe af flyet ud i det frie fald som varer i 40-50 sekunder med en hastighed op til ca. 200 km/t. Tandemmasteren udløser faldskærmen i god tid og I flyver ca. 5 min. ned mod en stille og sikker landing hvor kæresten, vennerne, familien eller kollegaerne står og venter. Har du bestilt video så følger en fritfaldsfotograf med og optager hele oplevelsen. Der vil blive tilsendt en DVD til senest en uge efter springet. Et tandemspring er en ideel gave til fødselsdag, polterabend eller jubilæum. Du kan tage familie, venner og kollegaer med ud på springpladsen, og du kan købe en video af dit spring. Hvis du ønsker en video af dit spring, skal du oplyse dette ved bestillingen af dit tandemspring.
|
|